kobatu
1.
(
Lar,
Hb,
H),
kofatu (
VocBN
,
Dv→A,
H;
-adu Lar),
kofoitu.
Ahuecar(se).
"(Hacerlo) cóncavo"
Lar.
"Action de l'arbre dont l'intérieur se pourrit ou se vide"
VocBN
.
"Creuser, se creuser, évider, caver, miner"
Dv.
"
Kofatzea: 1. devenir vermoulu; 2. rendre vermoulu"
H.
Zahartuaren bortxaz kofoituak dira, eta barnea hustua dutelakotz [...] morteroz bethe dituzte arbola heien barneak.
Ducq 144.
Nik tresnaz jo lur kofatua.
JE Bur 16.
(Lar),
kofatu (-du Lar),
kopatu. (Part. en función de adj.).
"Cóncavo"
Lar.
Aldarea eginen duzu ez barne bethearekin, bainan barne huts eta kopatuarekin.
"Inane et cavum"
.
Dv Ex 27, 8 (Ur utsa eta zokona).
"Kofatzea: [...] 3. devenir léger, se renfler par l'effet de la chaleur ou sécheresse; 4. renfler" H.
2.
kofatu (H),
kopatu (L-ain ap. A
; Lar, Dv, H).
"Encorvar"
Lar.
"Courber, se courber"
H.
"
Kopatzea: 1. (V, G), comber, arrondir en demi-cercle. Syn. makhurtzea, zakontzea; 2. se comber, prendre une forme arrondie, renflée; 3. tailler un arbre en lui donnant une forme arrondie par le sommet"
Ib.
"Abollar"
A.
3.
(SP),
kofatu (BN ap. A
).
Apelotonarse.
"Pommer"
SP.