Etim. Sobre su origen, hay una relación entre sus componentes y los términos en uso en dos áreas laterales: belette en Francia, donhina, donicella, etc. en el occidente de la Península.
1.
(BN-baig),
andderedder (
anyereyer VocBN , H; anjerejer BN-bard; Dv),
anderedder,
anderejer (S; andereijer Lecl, VocCB
),
anddereder (L, BN; Lar (ang-), Hb),
andderejer (S; anyereijer Gèze),
anddere-ejer (S),
anddeder (Hb),
anddejer (S),
anddeliar (anj- Dv→A; Lh),
andderiar (BN-arb; Darric ap. Lh.),
andredder,
angereder (SP),
añiñer
Ref.:
A (andereder, anderejer, anjereder);
A Apend (andderiar);
EI
385;
Lrq (andere)
.
Comadreja.
"Cebellina, especie de comadreja"
Lar.
Angereder <angue-> en Pouvreau tal vez represente una forma con palatal, andde- o similar (v. SHLV II 532). v. erbinude, mustela, satandera, armindderi.
Sartzen zaitzu tipustean, / hegaztiñen etsaia zen / Anderedder bertze baten / Egon-toki trankillean.
Gy 276.
Etzare sagua? mintza zaite klarki: / Bai, hala zare segurki: / Non ez, andredder ez naiz ni.
Ib. 276.
Andredderraren sudurra.
Ib. 233.
Behiñ andredder madama, / Gerri luxe-lerden-duna, / Xilo hertsiño batetik, / Ez guti eforta egiñik, / Sarthu zen bada azkenean.
Ib. 208.
Lurraren gainean dabiltzan abereetan hautxek ere lohitzat idukiko ditutzue: andderedderra, sagua eta krokodila, zein bere motaren arabera.
Dv Lev 11, 29 (Ur, Ol erbiñudea, Ker ogigaztaea).
Urxintxa, gathu pitotx eta añiñer.
Prop 1898, 184.
(ap. DRA)
2.
"
Anderejer (S), voz con que se llama a las abejas"
A.
v. andere
(3),
anddere
(3).